Avlerdag på Stutteri Atterupgaard - AFLYST

Stutteri Atterupgaard har efterhånden vokset sig stor, og er i dag et navn vi alle kender. Stedet ejes af Kristine Munch Sinding og Michael Sinding. Parret har opnået resultater man nærmest ikke engang kan drømme om, og derfor er det utroligt spændende at få et indblik i stutteriets arbejde og tankerne omkring dette. Atterupgaard havde som første og eneste nogensinde 3 afkom med til OL i dressurdisciplin i 2016. De har flere kårede hingste, heraf to præmiehingste og en fløjhingst som modtog Åge Ravns vandrepokal. De har haft flere afkom med til UVM, flere medaljehopper, og årets bedste afkom til eliteskuerne.

Vi meget glade for at Kristine og Michael har inviteret os ind til en snak omkring, hvordan de er kommet dertil hvor de er i dag med avlen, og vi håber at de kan inspirere os og give os nogle input til hvordan vi selv kommer videre med vores avl. De vil fortælle hvordan de selekterer deres hopper og hingste, og ikke mindst deres egne afkom. Hvordan udvælger de hvilke afkom de skal beholde, og hvordan er fremtiden for de afkom de vælger fra?

Atterupgaards Seebach
Atterupgaards Seebach
Denne dag vil vi også få lov til at se nogle af stedets afkom, både under rytter, men også føl og ungheste. Michael Sinding vil præsenterer hestene undervejs. Under selve fremvisningen af heste, er vi vært for kaffe og kage.
Efter selve avlsarrangementet, vil vi gentage succesen fra avlerudflugterne de foregående år, og inviterer til spisning efterfølgende. Her har du en fantastisk mulighed for at drøfte dagens indtryk, lære nogle nye mennesker at kende, og måske finde nogle nye sparringspartnere til din avl.

Arrangementet afholdes lørdag d. 20. maj kl. 14., på Atterupgaard, Atterupvej 11, 4174 Jystrup.

Der er gratis entré for alle til selve avlsarrangementet. Hvis du ønsker at deltage i spisningen efterfølgende, koster dette 225 kr. pr. kuvert. Menuen består af lækker helstegt pattegris, med forskellige salater og flødekartofler, og derefter kaffe og te. Vin, øl og vand kan tilkøbes. Såfremt du ønsker at deltage i spisningen bedes du tilmelde dig til Poul-Erik Simonsen på telefon 21236034 eller mail stald-lillevang@mail.dk, eller Brian Elmo på telefon 28702001 eller mail breljo@hotmail.com. Betalingen skal være modtaget forud for arrangementet, før din tilmelding er gældende. Beløbet skal indbetales på reg. nr. 0537, konto 0000626295, eller MobilePay 21236034.

Tilmeldingsfrist for spisningen er søndag d. 7. maj. Såfremt du blot ønsker at deltage i avlsarrangementet er tilmelding ikke nødvendig.


Vi glæder os til at se dig til en helt fantastisk dag.