Føl af højeste standard

Ved følskuet 31/7 i Ringsted så vi kvalitet frem for kvantitet.


Fredensdals Destiny
d. 02-08-2011 - 09:46

Det kan nok være at følskuet i region 2 i år ikke har været et af dem med flest tilmeldte føl gennem tiden, men med den kvalitet føllene har haft, så tegner fremtiden alligevel lys for regionen. Tæt på 50% af dagens tilmeldte føl, fik vi lov at se igen i eftermiddagens finaler, hvor der var tæt kamp om dagens titler.

 

Blandt finalisterne hos dressur hoppeføllene måtte højeste ende af karakter skalaen i brug, da både Valløs Miss Utopia (Vivaldi/Blue Hors Romancier/Donnavan) og Madison-Bell  (Blue Hors Romantic/Michellino/Manstein) indkasserede et 10 tal for travbevægelse.

 

Finalerne blev afviklet i solskin og stemningen blandt publikum var helt i top, hvilket smittede af på især springføllenes lyst til lige at give den lidt ekstra på den sidste afgørende rundte i ringen. Poul Graugaard måtte vedgive at flere af føllene fik vist springgalop af allerhøjeste kvalitet, og måtte dermed rette flere føl yderligere en karakter eller to op.

 

Billeder af dagens vinderføl kan ses HER